Ubetinget basisindkomst (borgerløn) og solidarisk arbejdsdeling er en naturlig videreudvikling af demokratiske samfund

This post is available in: Dansk English

Share this page:

Version 1.00, den 08.08.2013

Jeg har gjort mig nogle tanker om borgerløn og solidarisk arbejdsdeling. Jeg har formuleret det kortfattet, i tiltro til at læseren kan se perspektiverne og selv forestille sig alle detaljerne, ellers er spørgsmål selvfølgelig velkomne.

Grunden til at jeg arbejder med disse spørgsmål lige nu, er, at der frem til den 14. januar 2014 kører en underskriftsindsamling i hele EU om emnet borgerløn, i henhold til den relativt nye paragraf i EU-traktaten, som siger at hvis mindst en million EU-borger skriver under, så er EU-kommissionen forpligtet til at undersøge mulighederne for at indføre borgerløn og sende initiativet til høring i EU-parlamentet. Se i øvrigt: basisindkomst.dk Denne forening har også en facebook-side: BIEN Danmark – borgerløn, basisindkomst Du opfordres selvfølgelig til at underskrive her: Sådan-stemmer-du

Ubetinget basisindkomst er ikke kun noget som drømmende fantaster taler om. Det er også noget som universitetsprofessorer opfatter som en nødvendighed for fortsat fred og retfærdighed globalt, f.eks. professor Guy Standing, SOAS, University of London. Se evt. hans tiltrædelsesforelæsning her: Precariat And Peasant: Reframing Social Protection For The 21st Century

Det overordnede mål med en ubetinget basisindkomst (borgerløn) er at mindske den ubalance, ulighed, ufrihed, utryghed, stress og andre uhensigtsmæssigheder, som er et resultat af kløften mellem det at have et arbejde og det ikke at have et arbejde.
En anden måde at udtrykke denne ubalance i vores nuværende samfundssystem er at arbejde groft sagt er en pligt uden samtidig at være en ret. Det hænger ikke rigtig sammen, hverken logisk eller moralsk. Det bør ændres.

Den første indvending folk kommer med, når man taler om at alle skal have ret til en månedlig ubetinget basisindkomst (borgerløn) fra det offentlige uden at de behøver at leve op til nogle krav eller betingelser, er, at så vil der ikke være tilnærmelsesvis nok mennesker der gider at gå på arbejde og producere alt det som resten af os så kan købe i butikkerne for vores borgerløn. Men det problem er ikke nødvendigvis reelt (af flere grunde).

For det første er det jo strengt taget blot et spørgsmålet om hvor stor denne basisindkomst/borgerløn er! Den skal med andre ord justeres, således at der er balance mellem hvor meget arbejde der er, og hvor meget folk har lyst til at arbejde.

Hvis det således viser sig at borgerlønnen ikke kan blive særlig høj, så vil det være nødvendigt at supplere den med 2 principper/systemer. For det første, at folk der af helbredsmæssige årsager ikke er istand til at arbejde, og som i det nuværende system f.eks. får førtidspension, skal have en supplerende ydelse så de får ca. den samme levestandard som førtidspensionister har nu. For det andet, skal der indføres en solidarisk arbejdsdeling, som sikrer at alle dem der har behov for at supplere deres borgerløn med en lønindkomst kan få den mængde arbejde de har behov for.

Dette andet system – solidarisk arbejdsdeling – kan i princippet indføres uden at indføre borgerlønnen. På den måde kan man fjerne en del af de ubalancer, ulighed, ufrihed, ufleksibilitet osv., som den nuværende kløft mellem det at have et arbejde og det ikke at have et, skaber. Det mest logiske er dog at indføre det samtidig med borgerlønnen.

Som eksempel på hvordan den solidariske arbejdsdeling vil fungere i praksis, kan jeg nævne en mindre håndværksvirksomhed, som i det nuværende system har 5 ansatte der hver arbejder 37 timer/uge. I det nye system, med borgerløn og solidarisk arbejdsdeling, vil der i stedet være måske f.eks. 7 ansatte, som tilsammen arbejder 5×37 timer/uge. Til gengæld vil arbejdsløshed slet ikke eksistere længere!
Derved kan dagpenge, kontanthjælp mv. afskaffes, sammen med aktiverings-systemerne og en masse bureaukrati og tidsspild for alle parter.

Som sagt: Dette er den korte version af visionen, hvor jeg langt fra har nævnt og forklaret alle de mange positive aspekter og konsekvenser af principperne.
Du opfordres selvfølgelig endnu engang til at skrive under her: Sådan-stemmer-du

Kærlig hilsen
Henrik Rosenø

Privacy Policy


Share this page:

This post is available in: Dansk English

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top