This post is available in:
Dansk 
English
Version 1.04, den 14.04.2011
Gud er både kærlig og intelligent, så vi er selvfølgelig blevet skabt med en evne til at kunne føle hvad der er rigtigt og forkert, hvad vi hver især vil, og hvad Gud ønsker. Og netop fordi Gud er en både kærlig og intelligent skaber, så er der selvfølgelig ikke nogen modsætning mellem hvad vi inderst inde føler og ønsker og hvad Gud føler og vil. Desuden har Gud udstyret os alle med en mulighed for direkte – indeni os selv – at kommunikere med ham og hans ‘kone’ – Gud Moderen – vores allesammens Moder. De ønsker at kommunikere med enhver der ønsker at kommunikere med dem. Så hvad der står i Bibelen vil til enhver tid være sekundært og en substitut for den personlige indre direkte kontakt og kommunikation med Gud Faderen og Gud Moderen.
Dertil kommer at spørgsmålet om hvorvidt noget er kærlighed og godt og rigtigt helt principielt er et spørgsmål som kun de personligt direkte involverede (og Gud) kan udtale sig om. Ingen andre, heller ikke præster, har nogen ret til at gøre sig til dommere over hvilke typer kærlighed der er ‘rigtige’ og hvilke typer kærlighed der er ‘forkerte’.
Dette hænger også sammen med at Gud har givet os alle den fri vilje, så der er ikke nogen der har ret til at begrænse andres måder at udtrykke kærlighed eller bestemme hvem de må udtrykke eller udfolde den sammen med. Gud ønsker blot at kærlighed bliver udtrykt.
Derudover burde det vel egentlig være rimelig klart at Guds intention med Universet er at der skal være plads til alle der accepterer og forstår at der også skal være plads til dem der er anderledes end en selv. De eneste der ikke vil blive ved med at være plads til, er dem der insisterer på at nogle andre skal fordømmes eller ‘smides ud’ – eller i helvede eller lign.
Faktisk er det en fejlagtig og meget selektiv læsning af Bibelen, hvis man tror man kan bruge den til at dømme eller fordømme homoseksuelle eller andre. F.eks. står der i Mattæus kap. 7, v.1-2: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.” Og Lukas-evangeliet kap. 6,v.37 fortsætter: “…; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”
Så de præster eller andre, som er dømmende overfor homoseksuelle eller andre, de har ikke forstået noget helt fundamentalt i Bibelen og i Jesu’ Kristi budskab. Hvis der står noget i Bibelen som kan opfattes som at homoseksuelle eller andre skal fordømmes el.lign., så er det et godt eksempel på at langt fra alt i Bibelen er inspireret af Gud.
Endelig kan det nævnes at regressionsterapeuters arbejde har vist at mange mennesker inkarnerer skiftevis som mand og kvinde. Og hvordan skal man så overhovedet definere homoseksualitet…?
Kærlig hilsen
Henrik Rosenø
PS: Jeg er ikke selv homoseksuel…!
