Avancerede åndelige emner

De fleste mennesker identificerer sig med deres aktuelle form, f.eks. “jeg hedder Jens og er fra Danmark”. Men det er et alt for begrænset perspektiv, hvis du vil forstå din virkelige identitet og realisere dine virkelige potentialer.

Den mest umiddelbare illustration af at perspektivet er for begrænset, får du, ved at tage i betragtning at du har inkarneret 100-vis af gange, og alle disse identiteter, hvor du har levet i alle mulige lande i alle mulige tidsaldre, er også dine identiteter.

Men hvorfor kan de fleste så ikke huske ret meget fra deres tidligere liv?

Hos mange kristne finder man den ide at Jesus døde for os så vi kunne blive frelst. Og nogen udtrykker det nærmest som om at det var godt at han blev slået ihjel, så vi kan blive frelst.
…
Denne ide eller forestilling eller dogme er rablende skør. Det indebærer reelt at Gud er en form for sadist eller måske sadomasochist!

Det at udvikle sig kan måske defineres på flere måder, men det kan i hvert fald defineres som at erobre eller genvinde (nye) dele eller aspekter af en selv og livet.

Grunden til at disse dele af os selv ikke allerede er integrerede i os selv og vores liv er kort fortalt fordi vi på et tidspunkt er kommet til at dømme eller fordømme – og dermed misforstå – dem. Derved har vi ikke alene fornægtet de pågældende dele af os selv og livet og skubbet dem fra os – ud af bevidstheden – og lukket af overfor dem. Vi har også fastlåst dem i den fornægtede tilstand. Populært sagt har vi sat dem i ‘fængsel’ eller kvalt dem i en slags mentale ‘spændetrøjer’.

At modsætte sig fri adgang til prævention og abort er faktisk en fornægtelse af liv. Gud har givet os alle en fri vilje, så hvis en kvinde (eller mand) kan mærke, at det ikke er det rigtige tidspunkt eller den rigtige situation i øvrigt, at få et barn, må denne følelse erkendes, udtrykkes, og handles på så afbalanceret som muligt. Ellers er personen faktisk i gang med at kvæle sig selv.

Hvis man vil løse det mysterium, så må man først opdage eller gøre sig klart at man enten kan lade intellektet skabe ideer om spørgsmålet eller lade følelserne respondere på spørgsmålet. Det er vigtigt at forstå at vores intellekt kan rode sig ud i ubegrænsede mængder af spin – selvbedrag – luftkasteller – eller forestillingsverdener, så vores eneste chance for for alvor at forstå noget, som f.eks. os selv, livet og døden, Skaberen og universet osv., det er ved at blive i stand til at føle hvad der er godt og rigtigt. At kunne mærke om noget føles godt og rigtigt, er den eneste måde vi for alvor kan afgøre om noget er godt og rigtigt.