Læg mærke til alt det politikerne IKKE taler om i valgkampen!

This post is available in: Dansk

Share this page:

Version 1.01, København den 29.05.2019
Version 1.00, København den 12.05.2019

(Denne tekst er en let udvidet udgave af et email jeg sendte til venner osv. den 10.5.2019.)

Nu er valget så udskrevet, og hvis du modtager emails fra mig har du sikkert en fornemmelse af hvem jeg stemmer på. Men jeg vil alligevel lige prøve at ‘vinkle det’ på en ny måde, som en journalist sikkert ville sige.

Så jeg vil sige: Læg mærke til alt det politikerne (og medierne) IKKE taler om eller siger – både i al almindelighed og her i valgkampen i særdeleshed… Hvis der er nogen af jer som i valgkampen ser en politiker fra de 13 partier sige nogen af de nedenstående ting, så må I endelig fortælle mig det!

Jeg vil gætte på at det kun er Mads Palsvig (opstillet for jfk21.dk i København Omegns Storkreds) og de 4 kandidater fra sive.dk (opstillet i 4 storkredse), som har lyst til at sige de følgende ting eller tale om disse emner. (I slutningen af denne tekst nævner jeg desuden en kandidat til Europa-parlamentet.):

1. “Den vigtigste økonomiske reform Folketinget kan vedtage er ikke en reform af pensionssystemet men en reform af pengeskabelsen og bankvæsen efter Islandsk forbillede.”

Se mit website: Oversigtsartikel: Dybt foruroligende information om verdensøkonomiens situation

2. “Salget af en del af DONG til Goldman Sachs var landsforræderi.”

Det var kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten og Uffe Elbæk der stemte imod.
Men Uffe Elbæk, som sidenhen stiftede Alternativet, var direkte involveret i en anden forbrydelse der minder utrolig meget om DONG-salget. Søg ‘uffe elbæk (vaccinefabrik OR (vaccine fabrik))’ på Google el.lign.
Se desuden mit website: Politikerne ignorerer stort set de vigtigste emner og problemer! (4 år gammel tekst.)

3. “Det ekstreme vejr og klima på kloden skyldes især målrettet ondsindet manipulation af atmosfæren med chemtrails og elektromagnetiske felter – også kaldet HAARP-teknologi.”

Se mit website: Hvordan man systematisk forgifter klodens atmosfære næsten uden at nogen opdager det

4.Hvis CO2 er et problem, så er løsningen ikke sol og vind, min fri energi teknologier, som første gang blev opfundet for mere end 100 år siden, men som bliver systematisk undertrykt af stenrige magtpsykopater, fordi de vil have at vi alle skal være deres slaver, og det bliver vi ikke, hvis vi hver især har vores egen generator der laver stort set gratis energi.”

Se f.eks. den omfattende rapport Energy Invention Suppression Cases, af Gary Vesperman, som indeholder en meget lang liste af opfindere som er blevet myrdet eller truet til tavshed og har fået deres energi opfindelser stjålet! (I rapporten er der et link til http://www.energysuppression.com. Det website eksisterer ikke længere, så linket skal erstattes af https://peswiki.com/directory:suppression.)

5. “Der findes mange racer af intelligens-væsener i universet. Mange af dem er klart mere intelligente end mennesker og lever formentlig væsentligt længere. Og mange af dem har i millioner af år haft teknologi der er langt mere avanceret end det som ca. 98% af menneskeheden har adgang til. De sidste 2% af menneskeheden – psykopaterne – har afluret en hel del af de ikke-jordiske væseners ‘UFO-teknologier’, f.eks. fri energi-maskiner (som nævnt ovenfor i pkt. 4.) og anti-gravitation og quantum entanglement kommunikation, som er klart overlegen i forhold til den trådløse EMF-baserede kommunikation vi bruger, f.eks. i mobil-telefoner, wifi osv., og som er dybt skadeligt for menneskekroppen, og som blot vil blive værre med det nye 5G-mobilnetværk. Men de ca. 2% psykopater vil absolut ikke dele alle disse smarte teknologier med alle os andre, for så vil de aldrig kunne få fuldstændig magt og kontrol over os og gøre os til deres slaver, hvilket er enhver ægte psykopats største ‘drøm’. Ligesom at menneskers intentioner er meget forskellige, fra altruistiske helgener i den ene ende af skalaen, til de ca. 2% magtpsykopater og sadister i den anden ende, ligesådan er det med alle disse racer af aliens/ETs.”

Efter min mening er den mest ’rene’, direkte og uafhængige kilde til informationer om aliens/ETs, UFO-er, baser på Månen og Mars osv. osv. farsight.org’s remote viewing projekter, fordi de er udført under videnskabelige blindbetingelser.

6. “Danmarks og USAs angrebskrige mod bl.a. Afghanistan, Irak og Libyen er krigsforbrydelser, retfærdiggjort vha. løgne. Den største af løgnene, som startede det hele, var, at 2 kaprede fly fik 3 bygninger i New York til at kollapse – WTC1, WTC2 og WTC7. Det er fysisk umuligt. De blev reelt revet ned af nøje planlagte avancerede kontrollerede nedrivninger, hvilket mere end 3000 arkitekter og ingeniører har skrevet under på… Se Architects & Engineers for 9/11 Truth.”

7. “Henrik Rosenøs forslag Psykopat-testen – Hvordan samfundet kan tjene et 2-cifret mia.-beløb årligt er måske den eneste måde vi i Danmark i fremtiden kan undgå alle de mange milliarddyre skandaler og fejltagelser, som f.eks. DONG-salget.”

Dette ser jeg særligt frem til at høre politikerne sige. 🙂

8. “De store nye globale frihandelsaftaler TTIP, CETA, TPP (og TISA) indeholder en skjult indirekte underminering af demokratiet kaldet ISDS – Investor State Dispute Settlement – som er en slags lukkede domstole, hvor multinationale virksomheder kort fortalt kan sagsøge stater som laver love der skal beskytte befolkningen, de ansatte, miljøet osv. mod konsekvenserne af virksomhedernes uhæmmede profitjagt.”

OK – indrømmet – Folketinget har faktisk diskuteret dette, og der var et par af partierne som sagde noget der minder om ovenstående – så vidt jeg husker Enhedslisten og Alternativet. Se desuden mit website: Politikerne ignorerer stort set de vigtigste emner og problemer!

Mange af jer kan sikkert komme i tanke om en hel del flere løgne og fortielser som de danske politikere og medier opretholder.

Denne gang er der så 13 partier… og hvis der ikke er nogen af dem der taler om de ovenstående emner, så må vi desværre konstatere at vi bliver præsenteret for 13 varianter af ignorance, fornægtelse og løgnagtighed… Det værste af det hele er at det bliver kaldt demokrati og hyldes som det eneste rigtige…

Og så er det jo mindre væsentligt hvilke politikere der er ekstremt korrupte og hvilke der ”bare” er ignoranter. For resultatet er det samme – nemlig ødelæggelsen af Danmark og Jordkloden.

Som sagt kender jeg kun 5 kandidater til Folketingsvalget, som hverken er ignoranter eller dybt korrupte, og som derfor taler direkte om mange af de ovenstående emner: Mads Palsvig (opstillet for jfk21.dk i København Omegns Storkreds) og de 4 kandidater fra sive.dk (opstillet i 4 storkredse).

Til Europa-parlamentet er der mindst en kandidat jeg har tillid til forstår de ovennævnte emner: Pernille Grumme, som stiller op for Folkebevægelsen mod EU. Jeg har især tillid til hende, fordi hun er gift med Niels Harrit, kemiker, lic.scient. og lektor emeritus ved Københavns Universitet, som har holdt utallige foredrag, f.eks. om at det er fysisk umuligt for 2 fly at få 3 bygninger (WTC1, WTC2 og WTC7) til at kollapse (i New York). Her er hendes korte introduktion på Folkebevægelsen mod EU’s website:

Mange EU-lande deltager aktivt i krige på meget tvivlsomme grundlag. De mange krige skaber død, ødelæggelse og millioner af ulykkelige flygtninge, som så søger mod EU. Sydeuropas økonomier segner, og at lukke grænserne er ikke en løsning på det problem, vi selv er med til at skabe.

Vil man fred og mindre ulighed, må og skal EU vælges fra!

KH
Henrik

Privacy Policy


Share this page:

This post is available in: Dansk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.